Workshoppen startede for fire år siden på initiativ af Gerda Jensen og Kurt. E. Christensen. Anden og fjerde tirsdag i måneden fra kl. 9 til 12 indbydes nye og garvede slægtsforskere således til at arbejde med deres interesse.
Det er en gratis aktivitet, hvor arkivet giver kaffe, og samværet består i at hjælpe hinanden med at komme ind i de rigtige arkivalier via internettet. Alle medbringer deres computer, og det er en fordel at have et slægtsprogram i denne.
Da både Gerda og Kurt bruger slægtsprogrammet Legacy, er det kun dette program, der bliver givet anvisning i brugen af. I fællesskab hjælpes gruppen ad med at løse de problemer, man støder på.
Arrangør: Gerda Jensen og Kurt Christensen i samarbejde med Historisk Arkiv og Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn
Adresse: Historisk Arkiv, Museumsgade 2, 9800 Hjørring
Tid: Den 11. april 2023 kl. 9 til 12
Pris: Gratis