Musik med mening og med rod i Nordjylland og dyb indsigt i danske nationalkarakterer – hvad dét! så end er for en størrelse, så har Allan Olsen formået at forene den gode fortælling med et musikalsk eventyr, som kun er de færreste forundt…
NORLAN var min intro til Olsens univers, og i 1990 kom så den svære to’er… Jeg husker den ikke som svær, men måske mere som sjov sær, exotisk og med sin egen insisteren på at give samfundets skæve existenser om ikke en accept, så ihvertfald en form for forståelsesramme til fortsat samexistens… Efter flere års fravær fra mine playlister tog jeg den for nylig ind igen og WOW…

Jeg havde engang en pladespiller – smag lige på ordet… pla-de-spil-ler… LENCO, som jeg var ganske fornøjet med, indtil en kammerat gjorde mig opmærksom på, at outputtet lød forkert, en lille smule for langsomt… i eget ekkokammer bliver det unormale nemt normalt, så… da jeg så genhørte GAJO og første nummer af samme navn, var min første tanke… Det er løgn, pladespilleren kører for hurtigt… Pladespilleren hedder nu You See Musik og kører selvfølgelig, som den skal…
NÅ, men vi møder her på GAJO – ud over sigøjnere – folk, som plages af uro, udlængsel og eventyrtrang og/eller behov for at forklare sig…
Stærkt står VI LÅ JO I HERNING med et portræt, der næsten gør ondt, og allerstærkest HAN HAR TÆNKT, som vist slet ikke var tænkt som en sang, men som blev det, og tak for det… den må Olsen gerne spille her i Hirtshals… og minde en om nogle af de muligheder, man ikke fik fulgt op på…
I 1992 kom PINDSVIN I PIGSKO, som i bakspejlet havde sine kvaliteter, men måske mest rummede bud på lidt tilbagelænet lommefilosofi over tilværelsens ulidelige ulideligheder… mit favoritnummer rummer sætningen: ”Hen over skulderen på enkens depression så han” og er en fed sang, der sån er lidt tilbage til de gamle numre om udlængsel og gør sig igen og igen og live… så ASTON MARTIN ’66 hører jeg også gerne på torsdag…

Jeg har heldigvis billet, men hvad med dig? Musik under trappen – Billet bestilles her..
Link til tidligere artikel… Allan Olsen 40 år på scenen