I december måned anmodede NordsøPosten Hjørring Kommune om aktindsigt i domsudskriften i en sag, hvor tidligere borgmester Arne Boelt (S) var stævnet i en injuriesag anlagt af tidligere børnesagsadvokat Trine Ødemotland.
Baggrunden for, at NordsøPosten ønsker aktindsigt i domsudskriften, er, at vi ønsker at kende dommens præmisser. For selvom Arne Boelt blev frikendt, endte Hjørring Kommune med at skulle betale et substantielt beløb for hans forsvar.
Det kan der være flere grunde til. Nogle gode, andre mindre gode. Måske var udgifterne til forsvaret højere, end hvad Østre Landsret fandt rimeligt? Måske er forklaringen en anden? Vi ved det ikke. Det er kort sagt de forhold, vi ønsker at få belyst.
Hjørring Kommune afviste imidlertid at give aktindsigt med henvisning til, at kommunen fandt, at privatlivets fred vejede tungere end NordsøPostens interesse i dommen. Endvidere henviste Hjørring Kommune til Offentlighedslovens § 19, stk. 1, en paragraf som undtager sager inden for strafferetsplejen for aktindsigt.
Disse argumenter var vi ikke enige i. Først og fremmest, fordi retssager og afsigelse af domme er offentlige, men også fordi det ifølge Hjørring Kommune var “borgmesteren” og ikke “privatpersonen” Arne Boelt, der var blevet stævnet. Derfor valgte vi at påklage afvisningen af vores anmodning om aktindsigt til Ankestyrelsen.
I dag modtog NordsøPostens redaktion langt om længe svaret fra Ankestyrelsen. Den korte version af det lyder således: Hjørring Kommune har misforstået Offentlighedslovens § 19, stk. 1, hvorfor Ankestyrelsen beder Hjørring Kommune om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.
Her på NordsøPosten ser vi frem til at modtage domsudskriften, så vi kan blive klogere på, hvad der var årsag til, at Hjørring Kommune måtte afholde betydelige udgifter til forsvaret af den tidligere borgmester, selvom han blev frifundet.
Hele svaret kan læses her: Ankestyrelsens afgørelse
Det er for øvrigt ikke første gang, NordsøPosten vinder en sag i Ankestyrelsen. I maj måned i 2021 gav Ankestyrelsen således NordsøPosten medhold i, at konsulentapporter udvekslet mellem Hirtshals Havn og Hjørring Kommune er underlagt Miljøoplysningsloven. Hvilket betyder, at offentligheden har en udvidet ret til aktindsigt.
Link til tidligere artikel
falder snart i søvn
nøj hvor er Nordsøposten dog Borgerlige. det kan man da tydelig se.
De paragraffer er jo altså stemt igennem i Folketinget. Måske er Folketinget så også Køvenhavneri 🙂
Det er da klamt, man ikke kan holde kommunens sti ren(igen).Som om Vi ikke har andet at tage os til.
Du har da helt misforstået artiklen. Det handler om, at Hjørring Kommune i lighed med alle andre kommuner skal overholde loven om aktindsigt. Det er faktisk ikke så svært, men det kræver bare, at du skifter dine røde briller ud med et par neutrale. Så vil du straks blive mere klarsynet….
åh den bade boelt og hans korrupte venner . godt at se i graver videre i den skandaløse sag
Storhed står nogen gange for fald, man kan måske formode at der er mere i det her end først antaget??? Tak for at i graver i det , ser frem til at i følger op på det i er startet på.
hvad sker der videre i denne sag ?????