Gitte og Kaj Jensen samt sønnen Mads fra Lørslev nåede onsdag med Hurtigrutens færge MS Midnatsol til Kirkenes 400 km. nord for Polarcirklen.
Familien havde den fineste sejltur med flot skiftende arktisk lys samt det fineste skiftende lys i Kirkenes.
– Vi sejler i det arktiske Norge i det, som nogle kalder mørketid, andre kalder det polarnætter og nordmændene kalder det fargetid. Det forstår vi i hvert fald til fulde, fortæller Gitte Jensen.
– Om aftenen havde vi alletiders oplevelse med at være mange på dækket og se nordlys. Vi snakker jævnligt med et dansk par, der er med for 6. gang. Her delte vi også oplevelser med nordlys. Og jeg fik snakket med en ung japaner, da vi så nordlys. Så herlig en dag, uddyber Gitte Jensen.
Artiklens billeder er fra, da de sejlede i fjorden ind til byen og gik en tur i Kirkenes. Og fra onsdag aften, da de sejlede før Båtsfjord. Fargetid er tydeligvis rammende for denne dag.
Menuen med rensdyrbøf til hovedret gjorde ikke dagen ringere for familien Jensen.
Fakta
Kirkenes (nordsamisk: Girkonjárga, kvænsk og finsk Kirkkoniemi, russisk: Киркенес) er en by og administrationscenter i Sør-Varanger kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge. Stedet har 8.684 indbyggere pr 1. januar 2019.
Næsset mellem Pasvikelven og Langfjorden hed tidligere Piselvnes. Da der i 1862 blev bygget en kirke på næsset, blev stednavnet ændret til Kirkenes. Byen ligger ca 400 km nord for Polarcirkelen og ligeså langt østpå som St. Petersburg, der er nærmere end Oslo.
I Kirkenes er centrumsgaderne skiltet både med det latinske- og det kyrilliske alfabet.[4] Omkring 10 % af befolkningen i Kirkenes er russere.
Kilde: Wikipedia.
Foto: Privat.
Link til tidligere artikler
Familien Jensen fra Lørslev har krydset den arktiske polarlinje ved Norge


