Det er mere end et årti siden, der sidst har været så stor tilslutning til Firmafodbold i Hirtshals Idrætscenter.
– Vi er selvfølgelig lidt overbookede, som det også ses i programmet. Vi har gjort vores bedste for at inddele hold og puljer. Husk, at overskuddet går til ungdomsarbejdet i Hirtshals Boldklub, lyder det fra tovholderne, som er Kurt ”Nisvis” Christensen, Jesper ”P” Poulsen og Steffen Ledet.
I år er der tilmeldt 18 herrehold, 4 veteranhold og 20 mixhold. Det vil sige, at der er 2 puljer i Herre 1. division, med i alt 8 hold. Pulje A og B i hver række spiller samtidig og inddeles herefter i kvartfinaler, semifinaler og finalen.
Veteran-puljen flettes ind i slutningen af herre 1. division og slutter med semifinaler og finale.
I begge mix-rækker og herre 2. division er der 5 hold i hver pulje og vinderen af hver pulje mødes i finalen.
Efter finaler er der pokaloverrækkelse til finaledeltagerne. Husk at være spilleklar i god tid, da man oftest er 5 min. foran tiden i programmet.
Tovholderne modtager gerne spurtpræmier ved dommerbordet, hvis I har lyst til at medbringe noget. Spurtpræmier gør det en lille tand sjovere.
– Vi glæder os til at se jer alle, gode og såvel knap så gode spillere, til en lørdag med masser af god fodboldunderholdning, til fordel for ungdomsarbejdet i Hirtshals Boldklub, slutter tovholderne hos Hirtshals Boldklub.
Hvis nogen mangler betaling inden stævnet kan det nås endnu:
Pris 1.000,- kr. pr. hold ved forudbetaling til
Spar Nord, reg. 9067 konto 456-453-5740 eller
MobilePay til 64800
1.100 kr. pr. hold ved betaling ifm. stævnet.
Læs det hele her: Program HB-Firmafodbold 2024