Det markante fald i nye førtidspensioner i Hjørring Kommune får nu ifølge TV2 Nord den radikale Gry Bruun Nielsen til at stille spørgsmål ved kommunens praksis.
Antallet er siden 2020 faldet fra 224 til 84, hvilket er et dyk på 62 procent, mens udviklingen nationalt går den modsatte vej.
Gry Bruun Nielsen stemte selv for den beskæftigelsesplan, der skulle reducere antallet af tilkendelser, men borgernes beretninger giver hende nu anledning til eftertanke.
– Vi får jo, som vi har bestilt. Alligevel kan jeg sidde med en tvivl om, om vi får støttet op om de rigtige, siger hun nu til TV2 Nord.
Flere borgere oplever langvarige forløb og afslag trods klare lægefaglige vurderinger. En af dem er 46-årige Signe Juhl, der lider af den kroniske smertesygdom CRPS, og som trods en lægeerklæring om varigt arbejdshandicap har fået afslag.
Bruun Nielsen ønsker ikke at kommentere enkeltsager, men bekræfter, at hun får henvendelser fra borgere i samme situation. Derfor har hun sammen med to socialdemokratiske byrådsmedlemmer bedt om en redegørelse for alle afslag siden 2023 og for, hvor de berørte borgere står i dag.
– Nogle af de sager, der er kommet frem, får mig til at tænke: Har vi strammet skruen for meget? tilføjer Gry Bruun Nielsen.
Link til relateret indlæg
Martin Prentow (S): Nytteløs fastholdelse i systemet hos Hjørring Kommune
Gry det er en ommer….
POLITISK STRUDSEMANØVRE AF VÆRSTE SKUFFE.
Det her begynder at ligne en politisk strudsemanøvre af værste skuffe. Når tallene råber til himlen, og borgere i årevis bliver sendt rundt i et system, der slider dem ned, så burde det være det mest naturlige i verden at få gennemgået praksis. I stedet vælger det borgerlige flertal at lukke øjnene og håbe, at ingen opdager, hvad der foregår.
Forvaltningen henviser til beskæftigelsesplanen fra december 2022 og taler pænt om fleksjob. Men virkeligheden er, at fleksjobbene bliver færre – og at mange af dem, der tildeles, er så små, at de i praksis ikke kan bruges til noget. Fire timer om ugen. Det er ikke et job. Det er en syltekrukke.
Og når fleksjobbet ikke kan realiseres, ryger borgeren på ledighedsydelse. Her stiger tallene år for år. Langtidsledigheden eksploderer. Mennesker sidder fast i tre, fire, fem år uden afklaring. Det er ikke værdigt, og det er ikke tilfældigt. Det er resultatet af en politisk linje, der hellere vil holde tallene pæne på papiret end at tage ansvar for de mennesker, der betaler prisen.
Samtidig bliver borgere med alvorlige helbredsproblemer sendt i praktik efter praktik, selv når læger og psykologer advarer imod det. Praktikkerne bryder sammen – selvfølgelig gør de det – og så får borgeren at vide, at de skal igennem endnu et forløb, før førtidspension overhovedet kan overvejes.
Det er ikke afklaring. Det er systematisk udmattelse.
Når man ser på tallene, og når man lytter til de mennesker, der står midt i det, er det svært at forstå, hvordan SF, Danmarksdemokraterne, Konservative og Venstre kan stemme imod en redegørelse.
Hvad er de bange for? At tallene bekræfter det, alle kan se? At praksis ikke holder vand? At borgerne faktisk har ret?
En redegørelse er ikke et angreb. Det er et ansvar. Og når man nægter at tage det ansvar, så står man ikke på borgernes side – så står man i vejen.
Derfor er det helt afgørende, at der fortsat lægges massivt pres på de partier, der har valgt at vende ryggen til problemet. For det her handler ikke om partipolitik. Det handler om mennesker, der lige nu lever i uvished, smerte og økonomisk pres, fordi systemet ikke vil give dem den afklaring, de har krav på.
Det skylder vi dem at få gjort op med. Og jo før, jo bedre.
Svend Høholt