Kritik af manglende åbenhed angående situationen på Aage Holms Vej

Af Helle Ditlevsen
På vegne også af en bekymret pårørende samt Maria, Christian, Vagn og Kirsten

Ja, vi var bekymret og nu må jeg konkludere!

Vi er vrede, sårede pga systemet eller pga (min tolkning), hvordan vores “velfærdssamfund” er begyndt forme sig!

Ærgerligt, vi ikke har valg til sommer!

Først laver jeg et skriv til alle byrådsmedlemmer i Sæh-udvalget (tre politikere kvitterer for modtagelsen! Og heriblandt er ikke vores borgmester.

Så kommenterer Claus Højrup en gang i NordsøPosten og intet har jeg hørt siden!

Så responderer Erik Høgh-Sørensen og han får i dialog med mig/os (alle) sat punkt på dagsordenen til byrådsmødet!

Dette forum, den dialog, den kommunikation, er for mig, fællesskab, bindeleddet fra os “almindelige” borgere til byrådet!

Vi var så stolte, der skal nemlig meget til, at stå frem, til fællesskabet, energien til at kunne og viljen til at ville, er også vigtig i denne proces!

Så holder nogle af os pårørende møde med ledelsen på bostedet!

Intet er sket (endnu, men vi venter), på mødet blev den nyansatte leder afbrudt flere gange af den øverste leder, og det er(igen set med mine øjne)dårlig kommunikation, jeg kunne også sige noget andet!.

Det der bekymrede mig mest ved dette møde var, at ledelsen ikke var bekymret for besparelserne! Men i stedet sagde (hørt med mine øre), “det skal vi nok finde ud af, det problem, skal vi nok løse”.

Med så store besparelser bør der være bekymringer, ikke mindst for beboernes trivsel og livskvalitet, men også i den grad personalet, som virkelig ligger et kæmpe arbejde i hverdagen, for at nå hele vejen rundt.

 To politikere tager punkter med på dagsorden, godkendt bliver den og vupti, lægger man punktet BESPARELSE. ind under lukkede punkter! (pt. 11: lukket for offentlig debat).

Jeg synes, det begynder at lugte af valg! (Ønsketænkning – ville dette gå hvis det skulle bære valg?)

(Jeg vil i hvert fald huske dette til næste valgperiode).

Sidste valg, gik man til valg på velfærd. De glemte bare at informere (åhhhh det skete nok “bag lukkede døre”) at det “måske” betød, velfærd for alle, undtagen for de svage!

Føj et signal at sende!

Min helt egen tolkning: Vi (byrådspolitikere) vil ikke diskuterer med jer borgere, et så vigtigt punkt, er ikke nødvendigt, da der jo spares overalt i kommunen!

Men det er for mig IKKE DET SAMME!

At spare hjemmedage/ferier/det at være afhængig af, kom ud af huset tid. Er en tid der for de svageste er så vigtigt(det er socialisering i det offentlige rum, såsom en tur i et indkøbscenter, en cafe, en svømmehal, et feriehusområde ex!).

At få taget sin tid væk, de beboere/handicappede, som ikke selv kan og som er DYBT afhængig af, at andre for at komme ud, og IKKE BARE ud i fællesrummet på bostedet, eller køre en tur omkring institutionen.

Debat i det offentlige er jo også et signal! Her i Nordsø Posten, har Claus Højrup kun kommenteret lidt på min tidligere skriv og skrevet og fyldt resten ud med, hvad der står i deres skriv iht. besparelserne!

Vi har læst ordet rehabilitering, flotte ord at skrive, men ingen forklaring på, hvordan de tænker, at dette kunne ske! Ud fra de forudsætninger/rammer/tid/nedskæringer, det kunne jeg godt tænke mig at debattere (i det offentlige rum.

En tidligere ansat skriver:

Som tidligere ansat på Aage Holms Vej vil jeg gerne give mit besyv med ift hvad de tænkte besparelser på området, i min optik, vil kunne få af konsekvenser.

Jeg gik på pension sidste år men havde arbejdet på Pensionatet indtil vi ved åbning af Aage Holms Vej flyttede derud med den beboergruppe jeg var tilknyttet, så det blev til ca 24 år.

Hvis jeg tager udgangspunkt i hjemme dagene, så vil afskaffelsen af dem være en virkelig nedgang på alle måder. De dage hvor det helt sikkert var den enkelte beboer der var i centrum og hvor rehabilitering, som jeg tolker ordet, netop kan lade sig gøre. At ledsage beboeren til frisør, læge mm og ud at spise hvilket er en læring i social omgang. Vi havde lister inde hos den enkelte beboer, og når der var noget beboeren ønskede og som ikke kunne lade sig gøre her og nu, så skrev vi det sammen med beboeren på listen og så havde de fred i sindet. Der er meget struktur i en hjemmedag og der skifter og vasker personalet, i samarbejde med beboeren deres sengetøj.

Oprydning i skabe også sammen med beboere. Fordi der den dag netop er afsat tid til lige netop den beboer og dermed smutter det ikke. Der foretages indkøb af det, beboeren mangler og ønsker. Indkøb af gaver. Hvis alle disse ting skal kunne klares i en travl hverdag, hvor der ikke er afsat personale til en til en, så skrider disse ting ofte, hvilket frustrerer beboere OG personale. Jeg har i min tid som ansat oplevet, at netop udsigten til en hjemmedag kan klare mange af de frustrationer, der ellers kan opstå. Ikke mindst set i lyset af forskelligheden af beboerne. Nogle kræver heldigvis det de har brug for og kæmper for det og det bevirker så at de stille bliver “glemt” da personalet skal være brandslukkere. De hjemmedage skal for Guds skyld!!! bevares fra mit synspunkt. Det er timer, der er givet så godt ud.

Der er også tale om at spare på ferier fordi i mener beboerne har mere ud af dagsture eller andet. Det er at generalisere. Nogen har mere brug for det, ja, og sådan har det længe været praktiseret i hvert fald i det hus jeg var ansat. Men andre har virkelig så stor glæde af de ferieture, og at være sammen med det samme personale i sammenhængende tid. Det giver en god stemning og det har altid været en stor glæde.  I øvrigt er lønnen for personale 10 timer pr døgn, og hvis der skal et treholdsskift på en ferietur, så vil der da skulle udbetales 24 timer pr døgn pr. ansat.

Jeg håber meget på, at beboere på bosteder i Hjørring Kommune får lov at bibeholde de små glæder de endnu har. Der kan ikke skæres mere på området, hvis der skal være rimelighed til. Jeg håber at alle de folk, pårørende som personale, bliver hørt, for beboerne kan ikke selv.

Annette

Vi pårørende bliver nødt til at være borgerne, på bostedernes stemme . Og i den grad også være med til at kæmpe for attraktive arbejdspladser, da stor udskiftning af personale gør vores kære utrygge, indelukkede og i mange tilfælde udadreagerende.

Tryghed skaber tillid , og tillid gør en tryg.

På grund af personalegennemstrømningen.

Vores søn bliver simpelthen i sin seng, hvis han ikke genkender personalet. Og presser de ham, får de en på lampen! Men de faste vikarer er FANTASTISKE . Ingen klager på dem.

En bekymrte pårørende.

Vi oplever meget stor personalegennemstrømning og dermed ofte vikarer, hvilket vi oplever giver utryghed fra borgernes side da mange har brug for kendte ansigter. Desuden oplever vi også at der er mangel på personale i husene, hvilket bevirker at der ikke er den tid til, hver enkelt borger, som de har behov for og krav på.

Hvis der kommer en “ny” ansat ind, som evt en vikar som ikke kender beboeren, ender det som oftest ud i frustration.

Det er fordi relationen er så vigtig og i øvrigt også vigtig for at kunne rehabilitere(som Claus Højrup så flot skriver).

Når personalegennemstrømning har været og stadig er, kan jeg kun være bekymret!!

Bekymret mor

Personlig gennemstrømning.

Vi oplever desværre også den store gennemstrømning af personale. Det er som om, hvis bare vikaren kender navnet på beboeren, så kender vikaren beboeren.

Vi har oplevet mange gange, at når vi kommer for at aflevere efter et hjemmebesøg, så siger Betina “hvem er det”. Vi kan tydeligt mærke på hende, hun ikke kender vedkommende.

Hun har brug for tryghed, forudsigelighed, struktur og genkendelighed. Og ingen af delene er der, når der er “fremmede” der skal hjælpe hende. I sådan et miljø trives hun ikke. Det er urimeligt i sit eget hjem. Tidligere ( for et par år siden)  fik hun at vide aftenen forinden, hvem der skulle være i huset dagen efter. Og de var der.

Når det så er sagt, er det også vigtigt at sige at de få pædagoger, der har været  der længe,  knokler virkelig for at nå rundt om den enkelte borger. Men de virker også frustreret over stresset.

På et halvt år, er 5 fastansatte rejst fra huset.

Det er påfaldende at 5 faste, der har arbejdet i huset i flere år, inden for et halvt år søger nye udfordringer. ??????

Ved ikke rigtig hvor meget empati ledelsen har  for den enkelte borger på bostedet, når de byder beboerne de nuværende forhold.

Vagn og Kirsten.

Det er det samme vi oplever dsv.monica ligger vågen om natten for hun er bange for hvem der kommer om morgenen.

Henny

Maden er bekymrende:

Hvem har lyst til at spise opvarmet frossen mad hver dag året rundt?

Køkkener er godkendt og der er lavet mad før. For hvem vil ikke gerne have hjemmelavet mad og duften af det mens borgerne kan hjælpe til det de kan… det er og må skal være løsningen…

Christian.

Jeg/vi håber af hele vores hjerte, at disse ord kan få mange “Vælger” op ad stolen, det kan umuligt KUN være os pårørende der er bekymret!

Vi går til byrådsmødet så mange vi kan, vi mener at dette er en besparelse der bør genovervejes eller sættes i bero!

Selvfølgelig skal vi spare, helt fair, men ikke lige her, ved de svageste!

Det viser også, at her vil man spare 3,5 millioner og så kunne man fristes til at sige “put dem i vores nye musik hus”. Men det gør jeg ikke!!!

Skulle der sidde nogen og tænke, vi støtter selvfølgelig op, så kontakt os endelig.

I er også velkommen til at være sammen med os, den 31/1 kl 17:30 foran borgerservice, inden byrådsmødet!

Mvh En bekymret pårørende samt Maria, Christian, Vagn, Kirsten og Helle Ditlevsen

Link til tidligere indlæg

Bekymringer over besparelser hos Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune

Claus Mørkbak Højrup (V) svarer på kritik af botilbud i Hjørring Kommune