Brevet indledes med denne hilsen:
Hyg jer med en god Kjørmæs Knud/Kyndelmisse. Nu vinteren strænges — og sneflokke kommer vrimlende!
– Mange hilsener fra os to isolerede gamlinger ved det forblæste Skagerrak. Vi har tilbragt det meste af det forløbne år i næsten isolation. Maden får vi leveret fra Brugsen og fra den økologiske gartner. Rengøringen har vi på det sidste udskudt og selskabelighederne er aflyste.
Herefter følger afsnit om isolationskuller, aflyst jul og om kun at se børnebørnene via facetime… alt sammen noget, der på trods af savn og afsavn ikke forhindrer de to kulturelle fyrtårne i at tænke fremad:
– Planerne for det kommende år, er på grund af coronasituationen naturligvis svævende.
Påskeudstilling hænger i en tynd tråd, men det bliver ikke med det store rykind til fernisering. Vi arbejder på en ny variation over Påskeudstillingen.
En enkelt musikteaterforestilling har vi på bedding i løbet af foråret.
Det er Teater Morgana med forestillingen: “Kaj og Margits Salon”, — Scener fra et ægteskab. Der tales i munden på hinanden. Ved siden af hinanden. De er på hver sin planet, og på samme planet, hvor de synger og spiller hinandens sange. Kan du genkende det??? En lille intim café-forestilling. Nu må vi blot håbe på coronaen er lettet inden den tid, så forestillingen kan gennemføres.
Sommeren bliver med 4 koncerter.
Første koncert er Bjarke Mogensen sammen med percussionisten, marimbaspilleren Johan Bridger.
Den næste er med verdensmesteren på mundharpe (ja, han har så sandeligen vundet verdensmesterskabet på mundharpe!) Mathias Heise. Begge koncerter bevæger sig frit i forskellige musiktraditioner fra klassisk musik, over folkemusik til jazz og verdensmusik. Alle koncerter krydres med musikernes egne kompositioner og adskillige værker skrevet specielt til dem.
Den tredje koncert – med alle tre musikere – bliver en hyldest til tangokomponisten Piazolla, der fylder 100 år. Han har musikalsk baggrund som bandoneonspiller og tangokomponist på bordellerne og dansestederne i Buenos Aires. Han forsøgte sig på et tidspunkt som klassisk komponist, men blev rådet til at gå tilbage og tage udgangspunkt i sine egne musikalske rødder i tangoen. Derefter blev han med stor succes en førende komponist, som alverdens ensembler har på repertoiret.
Piazolla udviklede Tango Nuevo – Ny Tango- der med udgangspunkt i den klassiske tango inddrog jazz, pop, folkemusik og klassisk musik. Han har komponeret et utal af værker, der er præget af passion, kærlighed, lidelse og død, herunder en symfoni og en lille opera: “Maria fra Buenos Aires”, der fortæller historien om en ung pige i bordelmiljøet i Buenos Aires.
Vi fejrer Piazollas 100års dag med nogle af hans værker opført på instrumenter, der ikke indgår i de traditionelle tango-Piazolla-opførelser: Accordeon, Marimba og Mundharpe.
Piazolla er Svends favoritkomponist. (Bjarke Mogensen, der skal spille på Den Gamle Station for 15. gang, ved godt, at han der altid skal spille noget af Piazolla. I år får den hele Piazolla-armen!!!).
Den sidste koncert bliver med cellisten Ida Riegels, der har fået fik P2’s ildsjælepris. Hun kommer på cykel sammen med Frederik Munk Larsen, der spiller guitar. De starter deres cykel-koncerttur her og cykler så med cello og guitar på ryggen ned ad hærvejen og koncerterer – dels på koncertsteder og dels på suspekte steder, hvor de af en eller anden grund får lyst til at stoppe op. De spiller ”lidt af hvert”: Klassiske værker for de to instrumenter, folkemusik, samt musik de selv komponerer/udvikler undervejs.
Når vi bliver vaccineret, håber vi på små komsammener med samtaler, om hvad vi har erfaret i det forgangne coronaår… Og om hvad vi kan gøre for at støtte hinanden i den nye normalitet, som vi bør male i mange farver.
De bedste midtvinterhilsener
Lisbeth og Svend
- Fotos ifølge Den gamle Station
.gif)
Diskussionen om post