Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals
I de senere år har statsministeren således på regeringens vegne, Aalborgs borgmester og mange flere genfundet det fantastiske ord UNDSKYLD og fået det hevet frem af mølposen.
Det har allerede været brugt med succes mange gange. Sidst hørte vi om det i den grusomme historie om kvinderne på Sprogø, som Åndssvageforsorgen i perioden 1923 -1961 anbragte derovre på ubestemt tid, idet man fandt kvinderne “moralsk defekte”, og hvor regeringen nu i 2023 vil undskylde.
Et interview med en 92 årig tidligere fejlanbragt og steriliseret, røber, hvor meget hun har lidt i alle årene efter opholdet på anstalten, hvordan den uretfærdige behandling plager hende og hvor stor betydning den sene undskyldning vil have for hende. Først efter det forløsende ord er fremsagt: ” Undskyld, det der skete dengang var ikke ok” (Helst fra Statsministeren), kan så mange års bitterhed udskiftes med ro og glæde.
Med den slags gode tiltag fra regering og kommuner, kunne man jo forvente, at også endnu flere borgmestre i kommuner med ” lig i lasten” ville åbne munden og se at få fremsagt de forløsende ord: ” Undskyld – vi tog fejl og vil gerne prøve at råde bod på skaden”. Men sådan er det endnu ikke gået.
I rigtig mange, mange kommuner, bl.a. Hjørring, har det været svært at få ordet undskyld fundet frem, idet sagerne her ikke er fra fra en fjern fortid, men fra periode 20210 til 2023, og flertallet af det nuværende byråd incl. eks. & nuværende borgmester var jo også med i byrådet dengang, så i stedet for at følge andres gode eksempler på at få rettet op på fortidens brølere, få sagt undskyld og renset tavlen, vælger flertallet fortsat at ” trampe” de svageste ned fremfor at række hånden frem. Der er sket overgreb mod børn, svage borgere i alle aldre (især ældre) plus mod bisiddere, der råbte op for at få ” fair play”.
Idet myndigheder, nu endelig har fundet ud af, at man kommer længst ved at erkende slemme fejl, som f.eks. overgreb mod uskyldige og se at få rettet op over for ofrene, havde jeg og rigtig mange med håbet på, at kommunerne også ville følge trop og Hjørrings borgmester komme med en stor undskyldning til Bom-børnene, der i 2018 blev tvangsfjernet fra deres hjem i hele 2 år; men nej. “Dette lader sig ikke gøre”, lyder det fra borgmesteren. “Jo”, lyder det fra juraprofessor Stine Jørgensen. “Forligsvilje have været det eneste rigtige – Kommunens håndtering af sagen er meget uheldig.”
Jamen, dette vidste vi jo allerede, og byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen UFP havde allerede, desværre forgæves, anmodet kommunen om at gå denne vej i februar 2023. Havde kommunen med borgmesteren i spidsen fået sagt undskyld til de tre børn, annulleret regningerne til børnene på 3 gange 55.000 og i bedste fald udbetalt 3 gange 20.000 til børnene som “plaster på såret”, havde tavlen været visket rent. Børnene og deres familie havde fået det godt og kunne komme videre i livet. Borgmesteren havde vundet stor respekt for sin handling, og borgmesterkæden ville have været knap så truet.
Det er ved at være sidste udkald til fornuftig løsning. Lad os derfor nu se handling. Sagen bør afsluttes på god måde ikke trækkes igennem flere vurderinger for at redde borgmester og byråd. Det er børnene og deres fremtid, det drejer sig om.
At borgmesteren ville overlade sagen til ” betalinskontoret ” kan da kun være en dum vits.
Lidt venlighed og forståelse koster ikke ret meget, og når man tager fejl hører det på sin plads at få sagt undskyld. Dette gælder overalt i samfundet, også borgmestre, om der skal være trivsel i kommunen , og dette ønske vi sikkert alle.
Intet ord har større betydning end et UNDSKYLD. Det er balsam for ofre og kan redde selv borgmestre og ministres politiske liv.
