Musikbutikken Hjørring flytter om kort tid fra kirkeområdet til nye lokaler bag Østergade i Hjørring.
– Vi kan med stor glæde fortælle jer, at Musikbutikken Hjørring flytter til et nyt og endnu større lokale på adressen Danmarksgade 5. Vi håber på at åbne den nye butik i begyndelsen af juni 2026, skriver Kim, Benjamin, Morten, Per og Norman fra Musikbutikken.
– Den nøjagtige åbningsdato vil blive offentliggjort snarest. Vi glæder os rigtig meget til at modtage jer i den nye butik.



